Denne håndbog er for MuseScore version 0.9.2 og højere. For at hjælpe med at forbedre eller oversætte håndbogen, skal du skrive en besked i MuseScore documentation forum og ansøge om at få lov til at bidrage til håndbogen.
Dette kapitel hjælper dig med at installere og køre MuseScore for første gang. Du kan her også se, hvordan du laver et nyt nodeark (partitur).
Du finder installationsprogrammet for WIndows på Downloadsiden på MuseScore websitet. Klik på linket for at begynde med at downloade. Din browser beder dig nu bekræfte, at du virkelig vil hente denne fil. Klik på "Gem fil".
Dobbeltklik på filen efter download for at installere programmet. Der vises eventuelt et advarselsvindue, som beder dig om en bekræftelse, inden installationen af programmet påbegyndes. Klik på "Kør" for at fortsætte.
Installationsprogrammet foreslår, at du lukker alle kørende programmer, før du fortsætter. Klik derefter på "Next" for at fortsætte.
Nu vises betingelserne for brug af den gratis software-licens, som du kan gennemlæse. Klik på "I Agree" for at fortsætte.
Herefter defineres installeringsstedet for MuseScore på din PC. Hvis du installerer en nyere version af MuseScore, men stadig gerne vil beholde den gamle version på din PC, skal du vælge en anden mappe end den foreslåede. Klik derefter på "Next" for at fortsætte.
Nu bekræftes navnet for MuseScore-mappen, som den vil fremgå i Windows' programliste i Startmenuen.
Klik på "Install" for at fortsætte.
Installationsprogrammet vil nu på få minutter installere de nødvendige filer og indstillinger. Klik herefter på "Finish" for at afslutte installeringen. Hvis du ønsker det, kan du nu slette den downloadede installationsfil.
Vælg Start → Alle Programmer → MuseScore 0.9xx → MuseScore for at starte MuseScore.
Efter nogle sekunder vil MuseScore åbne et demo-nodeark (partitur). Med det kan du eksperimentere og få et førsteindtryk af programmet. Herefter ønsker du måske at oprette dit eget nye nodeark.
Følgende guide er hovedsageligt skrevet for brugere af "K-skrivebordsmiljøet" KDE (K Desktop Environment), som benyttes i Linuxsystemer så som SUSE eller Kubuntu. Instruktioner indrammet af parenteser (...) er henvendt til brugere af GNOME som standardskrivebordsmiljø, som benyttes i Linuxsystemer som f.eks. Ubuntu eller Fedora.
Kildekoden (the project source) er tilgængelig på http://www.musescore.org/en/download, men du vil sædvanligvis finde en passende binær programpakke i din distributionssamling (respository).
I Ubuntu finder du MuseScore i "universe repository". "Universe repository" skal være slået til, hvis du vil installere MuseScore.
For at kunne gengive lyd, skal du kunne benytte ALSA- eller JACK lydserverne. Hvilke af dem, der virker (bedst), afhænger af det individuelle system.
Følg disse trin for at installere MuseScore:
Åbn "JACK Audio Connection Kit" og vælg "Setup".
Følg disse trin for opsætning af MuseScore:
sudo modprobe snd-seq sudo su -c 'echo snd-seq >> /etc/modules'
Fra menubjælken vælges Fil → Ny.... Dette åbner guiden for nyt nodeark (partitur).
Indtast oplysninger om titel, komponist og anden relevant information som vist herunder. Bemærk de to valgmuligheder nederst:
Den første mulighed tilbyder en liste af færdiglavede skabeloner på den følgende side. Den anden mulighed giver dig mulighed for at vælge frit mellem instrumenterne på den næste side. Skabeloner nævnes mere detaljeret nedenfor, men i første omgang kan du vælge "Opret nyt nodeark uden skabelon."
Klik "Næste" for at fortsætte.
Instrumentvinduet er inddelt i to kolonner. Den første kolonne indeholder lister over de instrumenter og stemmetyper, der kan vælges mellem. Den anden kolonne er tom fra starten, men vil vise de instrumenter du vælger til dit nodeark.
Instrumentlisterne i den første kolonne er inddelt efter instrumentkategorier. Dobbeltklik på en kategori for at se den fulde liste af instrumenter. Vælg et instrument og klik "Tilføj". Instrumentet, du valgte, dukker nu op i den højre kolonne. Du kan tilføje flere instrumenter hvis du ønsker det.
Rækkefølgen af instrumenterne i den anden kolonne afgør, i hvilken rækkefølge de vil fremstå på nodearket. For at ændre rækkefølgen kan du klikke på et instrumentnavn og benytte "Op" og "Ned" tasterne til at flytte det højere op eller længere ned på listen. Når du er tilfreds, klikker du "Næste".
hvis du benytter den seneste version af MuseScore, spørger guiden efter angivelse af fortegn. Vælg det fortegn du ønsker og klik "Næste" for at fortsætte.
Hvis du benytter version 0.9.2 eller en tidligere version, spørger guiden ikke efter angivelse af fortegn, hvorved du kan se bort fra dette trin.
Angiv den taktart, du ønsker. Hvis dit værk begynder med en optakt, bør du sætte flueben ved "Optakt" og justere taktarten for denne for at angive den aktuelle varighed af den første takt..
Hvis du ved, omtrent hvor mange takter du skal bruge i værket, kan du angive det her. Du kan i øvrigt både tilføje og slette takter senere.
Klik på "Afslut" for at oprette dit nye nodeark.
Selv efter at du er begyndt at arbejde på dit værk, kan du ændre de indstillinger du har defineret via guiden for nyt nodeark.
Se også: Fortegn, taktarter, nøgler.
Første side i den nye guide for oprettelse af nyt nodeark indeholder valgmuligheden "opret nyt nodeark ud fra skabelon" (for detaljer, se Titel, komponist og anden information ovenfor). For at oprette et nodeark efter denne metode skal du vælge at oprette det efter skabelon og klikke på "Næste" for at fortsætte.
den næste side viser en liste af skabeloner. Vælg en skabelon og klik på "Næste". Fortsæt og afslut guiden som sædvanligt.
Skabelon-filer er normale MuseScore-filer gemt i en skabelon-mappe (templates). Du kan lave dine egne skabeloner ved at gemme dine MuseScore-filer i denne mappe. I Windows er skabelon-mappens sædvanlige placering C:\Program Files\MuseScore\templates. I Linux er placeringen /usr/share/mscore-xxx, hvis du har installeret fra "the package manager". Hvis du har kompileret Mscore på Linux, søg på placeringen /usr/local/share/mscore-xxx.
Kapitlet "Kom godt i gang" ovenfor fører dig gennem installering af programmet og fremgangsmåden ved oprettelse af nyt nodeark (partitur). Kapitlet "Grundlæggende" giver dig et overblik over MuseScore og beskriver de generelle funktioner og metoder i forbindelse med arbejde med nodeark (partiturer).
Noder indskrives via Node input (Fra menubjælken vælges Noder → Node input). Vælg først en node eller en pause på nodearket som startposition for nodeindskrivningen. Når du indskriver erstatter du altid eksisterende noder eller pauser. Således vil taktlængden forblive den samme.
Efter aktivering af Notationstilstand vælger du først den ønskede nodeværdi - enten fra node-paletten eller med den tilsvarende tastatur-genvej.
I programversion 0.9.4 og nyere er tatsturgenvejene for valg af nodelængde flg:
I programversion 0.9.3 eller tidligere består tastaturvejene for valg af nodelængde af flere tastekombinationer:
Noderne indskrives ved at taste: C D E F G A H (engelsk: B) C
Mellemrumstasten indsætter en pause: C D Mellemrum E. Bemærk, at den nodeværdi du vælger (fjerdedelsnoder i dette eksempel) også definerer pausens varighed (fjerdedelspause)
Noder i flerklange (akkorder) tilføjes ved at holde Shift nede og taste nodens navn: C D Shift+F Shift+A E F
En node tilføjes punktering således: 5 . C 4 D E F G A (Bemærk:I programversionerne 0.9.3 eller tidl. benyttes andre tastaturgenveje for ændring af nodeværdi. Se afsnittet ovenfor for yderligere information)
For oktav-skift benyttes flg. tastatur-kombinationer:
Andre redigeringsfunktioner:
I MuseScore version 0.9.6 eller senere versioner kan du også tilføje noder via et MIDI keyboard. Version 0.9.3 og tidl. versioner understøtter kun MIDI keyboard i Linux.
Bemærk:MIDI keyboardet tilføjer en node eller en akkord ad gangen. Denne form for nodetilføjelse (på engelsk ofte kaldet "step-time entry") er hurtig og pålidelig. En del musiknotationsprogrammer forsøger sig med "real-time entry" - dvs. hvor musikeren spiller en passage, og musiknotationsprogrammet forsøger at gengive det i noder. Desværre bliver resultatet ofte ganske upålideligt, selv når en dygtig musiker benytter dyrt software. MuseScore fokuserer på mere pålidelige former for nodetilføjelser.
Hvis du har flere slags MIDI-udstyr koblet til din PC, skal du muligvis fortælle MuseScore, hvilket der er MIDI-keyboardet. Hvis du benytter program version 0.9.6 eller en senere version: Gå til Rediger → Indstillinger... (Mac: MuseScore → Indstillinger...). Vælg under "Indstillinger" fanebladet I/O og marker din enhed ud for "Vælg PortMidi input interface".
I programversion 0.9.5 eller senere versioner gengiver MuseScore noder, som er uden for normal rækkevidde (ambitus) i gult eller rødt. Noder over eller under rimelig rækkevidde for en amatør gengives i gult og noder over rimelig rækkevidde for en professionel gengives i rødt. Farverne, som blot er til orientering, kan ses på skærmen, men ikke på udskrifter af dine nodeark. I programversion 0.9.6 og senere versioner kan du slå farvefunktionen fra under Rediger → Indstillinger... (Mac: MuseScore → Indstillinger.... Klik på fanebladet Node indtastning og fjern fluebenet i "Farv noder uden for brugbar ambitus".
MuseScore kan kopiere enkelt-noder eller større markerede områder på nodearket (partituret). Udgivelsen af programversion 0.9.4 indeholder mange forbedringer på dette område (kopiere og indsætte) inklusiv understøttelse af "shift + træk"-markeringer. I programversion 0.9.3 og tidligere versioner er kopier- og indsæt-funktionerne begrænset til hele takter og vanskelige at benytte (se nedenfor for vejledning).
Mange elementer i nodearket (partituret) kan ændres i Redigeringstilstand :
Nogle elementer bliver i Redigeringstilstand forsynet med "håndtag", hvormed de kan flyttes - enten ved at klikke og trække med musen eller via tastatur-genveje.
Legatobue i redigeringstilstand:
Tilgængelige tastatur-genveje:
Se også: Tekstredigering, Legatobuer, Klammer, Linjer
For at tilføje en takt til slutningen af værket; tryk Ctr+B (Mac: ⌘+B). For at tilføje flere takter; vælg via menubjælken Opret → Takter → Tilføj takter....
Vælg en takt og tryk derefter på Insertfor at indsætte en ny tom takt umiddelbart før den markerede takt. For at indsætte flere takter; vælg via menubjælken Opret → Takter → Indsæt takter....
Marker først takten og tryk så Ctr+Del (Mac: ⌘+Fn+Backspace).
I programversion 0.9.5 og tidligere versioner er det anderledes: Tryk på Ctr (Mac: ⌘) samtidig med, at du med musen klikker på et tomt område i takten. Takten markeres med en stiplet linje som indikerer, at du har markeret et bestemt "tidsrum". Udfør evt. et Ctr+museklik (Mac: ⌘+museklik) for at udvide markeringsområdet.. Med et tryk på Del (Mac: Fn+Backspace) fjernes de markerede takter.
Egenskaber for en takt kan redigeres ved at højreklikke på et tomt område i takten og derefter vælge Takt egenskaber....
valgmuligheden Synlig gør det muligt at vise eller skjule noder og nodelinjer i den aktuelle takt. Valgmuligheden Uden hals gør det muligt at vise eller skjule alle nodehalse i den aktuelle takt. Det betyder, at noder, som sædvanligvis har halse - f,eks, halvnoder og fjerdedelsnoder -, kun består af nodehoveder, når de er tildelt egenskaben "Uden hals"
Nominal varighed er den i nodesystemet angivne taktart. Du kan ændre en takts faktiske varighed til hvad som helst uafhængigt af den i nodesystemet angivne taktart. Sædvanlig vis er nominal og faktisk taktart identisk. Dog kan f.eks. en optakt have en kortere faktisk varighed.
I illustrationen nedenfor har den første takt en nominal taktvarighed på 4/4, men en faktisk varighed på 1/4. I Takten i midten er både nominalvarigheden og den faktiske varighed 4/4. Sluttakten med en punkteret halvnode har en faktisk varighed på 3/4.
En "irregulær" takt indgår ikke i nummereringen af takter. Sædvanligvis markeres optakter som "irregulære". Hvis du benytter programversion 0.9.4 eller en tidligere version og markerer en takt som irregulær, skal du måske gemme og genindlæse nodearket, før ændringen kan ses i taktnummereringen.
Hvis takten er i slutningen af en Gentagelse, kan du definere, hvor mange gange gentagelsen skal forekomme.
Denne funktion bryder flertaktspauser ("multi-taktspauser") ved den givne takt. Denne funktion bør være slået til ,før du aktiverer funktionen "Opret flertaktspauser" under menubjælkens Layout-stil → Rediger generel layout-stil.
Programversion 0.9.6 og senere versioner bryder helt automatisk flertaktspauser ved vigtige steder som f.eks. angivelse af formafsnit, taktskifte, dobbelt taktsstreg etc.
MuseScore nummerer automatisk fra den første takt i hvert system, men yderligere nummereringsindstillinger er tilgængelige. Vælg fra menubjælken: Layout-stil → Rediger generel layout-stil. Vælg derefter i venstre panel: "Sidenummerering og takttal". Nederst i det grå felt mod venstre finder du nu indstillinger for "takttal" (taktnummerering).
Sæt flueben ud for "Takttal" for at slå automatisk taktnummerering til.
Sæt flueben ud for "vis først", hvis du ønsker taktnummerering fra den første takt.
Sæt flueben ud for "alle nodelinier", hvis du ønsker taktnummering i alle nodesystemer. Uden flueben her vil kun det øverste nodesystem få tildelt taktnummerering.
Vælg taktnummerering i "hvert system" for at tildele taktnummerering af den første takt i hver enkelt nodelinje eller vælg "intervalg" og indtast intervallets længde i antal takter. F.eks. vil et interval på 1 tildele taktnummerering for hver takt, mens et interval på 5 kun vil tildele taktnummering for hver femte takt.
Du kan vise eller skjule paletten fra menubjælken: Vis → Palette.
Du kan med musen trække og slippe symboler fra paletten til elementer i nodearket (partituret).
Et dobbeltklik på et symbol i paletten svarer til at trække og slippe symbolet med musen til hver af de valgte elementer i nodearket.
Du kan f.eks. hurtigt tilføje tenuto-accenter for en hel nodegruppe:
MuseScores fortryd- og gentag-funktioner er ubegrænsede.
Standard tastaturgenveje:
Du kan også benytte knapperne på værktøjslinjen:
Et nodeark (partitur) kan "eksporteres" til forskellige formater via menubjælkens Filer → Gem som...:
*.mscz
).mscx
filer.*.mscx
)*.xml
)*.mxl
)*.mid
)*.pdf
)*.ps
)*.png
)*.svg
)*.ly
)*.wav
)*.flac
)*.ogg
)I forrige kapitel "Grundlæggende" lærer du at indskrive noder og at benytte paletten i forløbet. Kapitlet "Notation" beskriver mere detaljeret de forskellige former for musiknotation samt mere avanceret notation.
Fortegn kan sættes eller ændres ved at trække et fortegn fra fortegnspaletten til en node i nodearket (partituret).
Hvis du kun ønsker at ændre tonehøjden for en node kan du også markere noden og trykke:
I programversion 0.9.6 og senere versioner, kan du ændre et eksisterende fortegn til hjælpefortegn (omsluttet af parenteser) ved at trække parenteserne fra paletten "Fortegn" til det eksisterende fortegn (ikke nodehovedet). For at fjerne parenteserne skal du markere fortegnet og trykke på Delete.
Hvis du senere ændrer tonehøjden med piletasterne, fjernes eventuelle manuelle indstillinger for fortegn.
Der findes en funktion i Noder → Tonehøjde tolkning, som forsøger at indsætte de rette fortegn for alle noder i hele nodearket.
Arpeggio (hastig akkordbrydning) indsættes ved at trække arpeggiosymbolet fra Arpeggio & Glissando-paletten til en node i en akkord.
I programversion 0.9.5 eller senere versioner kan du ændre på længden af arpeggiosymbolet ved at dobbeltklikke på det og derefter trække op eller ned i "håndtagene" efter behov.
Taktstreger kan ændres ved at trække et taktstregssymbol fra paletten "Taktstreger" til en taktstreg i nodearket (partituret).
Skjul en taktstreg helt ved at højreklikke på en taktstreg og vælge Usynlig.
For at udvide en taktstreg, så den spænder over to eller flere systemer (f.eks. klaversystemet) : Dobbeltklik på den aktuelle taktstreg for at redigere den (se Redigeringstilstand).
Klik og træk den blå firkantede "håndtag" ned til det underliggende nodesystem.
Når du forlader redigeringstilstand, opdateres alle nodearkets taktstreger.
Se også: Arbejde med takter
Bjælker indsættes automatisk, men den automatiske funktion kan erstattes af en manuel.. Træk et bjælkesymbol fra paletten "Bjælke egenskaber" til en node for at ændre bjælketype.
Du kan også først vælge en node og så dobbeltklikke på et passende symbol i paletten "Bjælke egenskaber".
Bjælken begynder på denne node.
Bjælken fortsætter på denne node.
Ingen bjælke på denne node.
Nyt bjælkeniveau fra denne node (ikke tilgængelig i nærværende version af MuseScore).
Se også: Bjælker på tværs af nodesystemer
Marker en klamme i systemet og tryk på Delete.
Indsæt en klamme ved at trække et klamme-symbol fra klamme-paletten til et tomt område i første takt i et nodesystem.
Træk et klammesymbol fra klamme-paletten til en eksisterende klamme på nodearket.
I programversion 0.9.4 og senere versioner kan du justere en klammes horisontale placering. Dobbeltklik på klammen og tryk på Shift+Venstre eller Shift+Højre for at bevæge den mod venstre eller højre.
Dobbeltklik på klammen for at aktivere Redigeringstilstand, hvorefter du ved at trække i det blå firkantede "håndtag" kan gøre klammen længere, så den spænder over flere underliggende nodesystemer.
Indsæt et vejtrækningstegn (Komma) ved at trække et vejrtrækningstegn fra paletten "Vejrtrækning og pauser" til en node på nodearket. Vejrtrækningstegnet placeres efter noden. I programversion 0.9.5 og tidligere versioner fremkommer vejrtrækningstegnet før den node, tegnet trækkes hen til.
Vejrtrækningstegn i nodeark:
Cæsur (caesura) - på engelsk også kaldet "railroad tracks" - fungerer på samme måde og er tilgængelig i programversion 0.9.6 og senere versioner.
Nøgler indsættes eller ændres ved at trække nøglesymbolet fra nøglepaletten til en takt eller en anden nøgle. Klik på F9 for at vise eller skjule palette-sidemenuen.
Træk en nøgle fra paletten til en nøgle i nodearket (partituret). Du kan også trække en i nodearket eksisterende nøgle til en anden nøgle ved at benytte tasterne Shift + Venstre Musetast + Træk og Slip.
Træk en nøgle fra paletten til et tomt sted i en takt. En nøgle vil da fremkomme i begyndelsen af takten. Træk en nøgle til en bestemt node for at placere den inde i takten. Hvis takten ikke er den første i partituret bliver nøglens størrelse mindre..
Klik på en nøgle og tryk på Delete.
Bemærk, at ændring eller sletning af en nøgle ikke påvirker tonehøjden . Noderne placeres automatisk i systemet, så tonehøjden bevares.
I klavernodesystemet noteres visse passager ofte med bjælker på tværs af begge systemer (øverst for højre hånd og med G-nøgle og nederst for venstre hånd og med F-nøgle).
Dette kan udføres i MuseScore på flg. måde:
Indskriv først alle noder i det ene system:
Ctrl+Shift+Ned flytter den valgte node eller akkord et system ned (Mac: ⌘+Shift+Ned.)
Se også: Taktstreger for taktstreger på tværs af flere systemer (f.eks. klaversystemet eller orkesterpartiturer).
Eksempel på trommenotation:
Notation for trommesæt og percussion indeholder ofte sammenfaldende opadvendte og nedadvendte faner. Hvis du ikke er familiær med at notere flere stemmer i et enkelt nodesystem, så se afsnittet stemmer for et overblik.
Se nedenfor for specifik information vedr. notation for percussion.
Den nemmeste måde at foretage trommenotation er via MIDI keyboard. Mange MIDI keyboards har percussionsymboler over tangenterne. Hvis du f.eks. trykker på tangenten for "hi-hat", vil MuseScore tilføje den korrekte notation i nodearket. MuseScore vælger automatisk nodehovedtyper og retning for nodehalse.
Notation via mus er muligt i programversion 0.9.4 og senere versioner.
Korte forslag (Acciaccatura) gengives som små noder med en skråstreg midt gennem nodehalsen. Lange forslag (Appoggiatura) har ikke skråstreger. Begge sættes foran den almindelige node, som de er forslag for.
Indsæt en forslagsnode ved at trække et forslag fra "Forslagsnoder" i paletten (I programversion 0.9.5 og tidligere versioner kaldes paletten blot for "Noder") til en normal node på nodearket.
Se også: Forslagsnoder under afsnittet "Ornamenter" på Musikipedia.dk
Symbolerne for Crescendo og diminuendo (eng: hairpins) er linjeobjekter. Indsæt disse dynamiksymboler ved først at markere en node som begyndelsespunkt.
Du kan også trække symbolerne fra linjepaletten til et nodehoved i nodearket.
Faste fortegn tilføjes eller ændres ved at trække en af toneartsangivelserne fra "Tonearter" i paletten til en takt eller en eksisterende toneartsangivelse.
F9 slår visning af palette-vinduet til og fra.
Træk en toneartsangivelse fra paletten til en node i nodearket. Du kan også trække en nodeartsangivelse til en eksisterende nodeartsangivelse i nodearket ved at trykke Shift+Venste musetast mens du trækker.
Træk en toneartsangivelse fra paletten til et tomt område i en takt. Herved tilføjes en toneartsangivelse i begyndelsen af takten.
Vælg en toneartsangivelse og tryk på Delete.
Linjepaletten virker ligesom de andre palette-elementer også via "træk-og-slip". Træk med musen symbolet fra paletten til nodearket og slip ved den ønskede placering.
Hvis du ændrer en linjes længde med musen, flytter forankringspunktet (de noder eller takter, den er knyttet til) sig ikke.. Derfor anbefales flg. metode til at justere start- eller slutpositionen for en linje.
Se også: Crescendo og diminuendo, Volter (1. og 2. gennemspilning)
Når en hel takt er uden noder, benyttes en helpause som heltaktspause.
Vælg en takt, hvor du vil indsætte en heltaktspause, og tryk på Del. Alle noder og pauser i takten bliver nu erstattet af en heltaktspause.
Flertaktspauser angiver et længere tidsrum af stilhed for et instrument eller en stemme og benyttes hyppigt i orkesterpartiturer. I programversion 0.9.5 og tidligere versioner er denne funktion kun på et forsøgsmæssigt stadium (se begrænsninger i brug nedenfor)
Programversion 0.9.5 og tidligere kan ikke bryde flertaktspauser ved vigtige steder som f.eks. ved dobbelte taktstreger, nøgler og formafsnit-angivelser ("øvemærker"). Dette er allerede muligt fra programversion 0.9.6. For at omgå problemet i tidligere programversioner, se afsnittet "Brydning af flertaktspauser" i Arbejde med takter.
Layout-funktionen opretter flertaktspauser for hele nodearket. Derfor anbefales det først at indskrive alle noder, og så derefter at slå "multi takt-pauser" til.
Starten og slutningen for en almindelig gentagelse (repetition) kan defineres ved at tilføje en passende taktstreg. For vejledning vedr. 1. og 2. gentagelse, se Volter.
Hvis du vil høre gentagelser under afspilning, skal du sikre dig, at "Afspil gentagelser"-knappen på værktøjslinjen er slået til. På samme måde kan du slå afspilning af gentagelser fra via denne knap.
I den sidste takt for en gentagelse kan du under taktegenskaber definere antallet af gentagelser under afspilning ("gentagelses antal").
Gængse gentagelsesudtryk som f.eks. "D.C. al Fine" eller "D.S. al Coda" kan findes i paletten "Gentagelser".
En legatobue er en buet linje mellem to eller flere noder, som viser, at noderne skal spilles "legato" - dvs. uden adskillelse og i sammenhæng. Hvis du ønsker at sammenbinde to noder med samme tonehøjde, skal du benytte en bindebue
De blå firkantede "håndtag" (ses på illustrationerne for trin 2-4 ovenfor) kan justeres med musen. De to yderste "håndtag" viser start- og slutpunktet for buen. De to indre "håndtag" justerer buens kontur.
En legatobue kan strække sig over flere systemer og sider. Start- og slutpunktet for buen er forankret til en node/akkord eller en pause. Hvis noderne ændrer position pga. redigering af layoutet og f.eks. strækkes i afstand, følger legatobuen med og tilpasses i størrelsen.
Bemærk: Det er ikke muligt at ændre forankring for start- og slutpositionerne ved brug af musen. Benyt i stedet Shift + højre eller venstre piletast for justering af legatobuens start- og slutpositioner.
Stiplede legatobuer benyttes af og til i sange, hvor brugen af buerne afviger fra vers til vers. Stiplede buer bliver også brugt for at markere, at det er forlaget og ikke komponisten selv, der har sat buerne. For at lave en eksisterende legatobue om til en stiplet legatobue: Højreklik på buen og vælg Bue egenskaber.... Fra dialogboksen kan du nu vælge mellem en almindelig og en stiplet legatobue.
Se også: Bindebuer, Redigeringstilstand.
Bilag | Størrelse |
---|---|
slur_b2t.png | 12.16 kB |
En bindebue er en buet linje mellem to noder med samme tonehøjde. Hvis du ønsker en bue, som spænder over noder med forskellig tonehøjde: se Legatobuer.
Marker en begyndelsesnode:
+ opretter en bindebue: (I programversion 0.9.3 og tidligere versioner er den tilsvarende tastaturgenvej Shift+S)
For at oprette en bindebue i redigeringstilstand: Tryk på + efter den første node, som skal bindes. I programversion 0.9.3 og tidligere versioner skal du trykke +, før du indskriver den første node.
Taktarter er tilgængelige i menu-paletten i venstre side. Du kan "trække og slippe" taktarterne fra "Taktarter" i paletten (læs afsnittet paletten for yderligere vejledning om brug af paletter i MuseScore).
Hvis du får behov for en taktart, som ikke findes i paletten, kan du oprette din egen via menubjælkens Opret → Taktarter.... Du kan self definere tallene for taktarten i panelet "Taktarter.
I de fleste tilfælde behøver du kun ændre det første af de øverste tal. De ekstra øvre tal (i brøkens tæller) er beregnet for definition af additive taktarter, som indeholder flere øvre tal adskilt af plustegn (f.eks. 4+2/4).
I visse tilfælde er den faktiske varighed for en takt forskellig fra den varighed, som defineres af taktarten. Fortakter er glimrende eksempler på dette. For at ændre den faktiske varighed for en takt uden at introducere en ny taktart, se afsnittet om taktegenskaber under Arbejde med takter.
Tremolo er betegnelsen for hurtig gentagelse af samme node eller en hurtig vekslen mellem to eller flere noder. De angives ved streger gennem nodehalsen. Hvis tremolo er imellem to eller flere noder er stregerne placeret mellem dem.
Tremolo-paletten indeholder forskellige tremolo-symboler - både en-nodes-tremoloer (vist med nodehals) og fler-nodes-tremoloer (vist uden nodehalse).
I en to-nodes tremolo har hver node samme varighed som tremolovarigheden.For at indsætte en tremolo med en halvnodes varighed skal du først indskrive to almindelige fjerdedelsnoder. Når du trækker et tremolo-symbol til den første node, fordobles nodeværdierne automatisk, og de to fjerdedelsnoder bliver til halvnoder.
For at tilføje en triol (tuplet) skal du først indskrive en node med en nodeværdi svarende til hele triolens faktiske længde. Marker herefter noden og tryk på Ctrl+3 for at ændre noden til en triol. Tilsvarende ændrer Ctrl+5 noden til en kvintol.
Marker først en node:
Ctrl+3 tilføjer en triol:
- som kan redigeres yderligere:
Tilføjelse af tuplets (trioler, duoler, kvintoler etc.) fungerer en smule anderledes i notationstilstand, end nævnt ovenfor. I programversion 0.9.5 og senere programversioner skal du vælge nodeværdien først, og derefter ved indskrivning tildele tonehøjden (placere noden på nodesystemet). Herunder er en trin-for-trin vejledning til, hvordan man tilføjer ottendedelstrioler.
For at ændre egenskaber for en tuplet: Højreklik på tallet og vælg Tuplet egenskaber....
Afsnittet "Nummer" i dialogboksen for tuplet- egenskaber giver dig mulighed for at vælge forskellige visninger: Et heltal, en proportion (relation) eller intet tal overhovedet.
I afsnittet "Klamme" kan du definere visning eller ikke visning af klammen ved at vælge "klamme" eller "intet". hvis du vælger "auto klamme" skjules klammer for bjælkede node og klammen vises, hvis tuplet'en indeholder ubjælkede noder eller pauser.
Stemmer åbner mulighed for flere noderækker på et enkelt system, som begynder på samme tid, men dog har forskellige nodeværdier. I visse musiknotationsprogrammer kaldes "stemmer" for "lag" (eng: layers).
Skjul en pause ved at højreklikke på pausen og vælge Usynlig. Hvis du i menubjælken har aktiveret Vis → Vis usynlige, vises pausen dog stadig i lysegråt på din skærm. Den skjulte pause fremgår ikke, når du udskriver nodearket.
Volter eller "1. og 2. gangsslutninger" bruges til at markere forskellige endelser for repetitioner (gentagelser).
Du tilføjer en volte ved at trække den med musen fra linje-paletten til det ønskede sted på nodearket.
Volter kan spænde over mere end en takt. Dobbeltklik på volten for at aktivere redigeringstilstand og flyt derefter "håndtagene" således:
Disse genveje flytter de "logiske" start- eller slutpunkter for volten.
Andre funktioner i redigeringstilstand kan også bruges til at flytte "håndtagene", men her ændres der ikke på selve afspilningen af gentagelserne i MuseScore.
Bemærk, at hvis du bevæger "håndtagene", vises der en stiplet linje fra den logiske position til den aktuelle position.
Du kan ændre teksten for volter og mange andre af deres egenskaber i "Linjeegenskab-dialogboksen". Højreklik på en volte og vælg Linje egenskaber.... Hvis du benytter programversion 0.9.3 eller en tidligere version: Vælg "Volte egenskaber..." Illustrationen nedenfor viser volte-teksten"1.-5."
Nogle gange gentages en passage mere end to gange. Volte-teksten, illustreret ovenfor, angiver at passagen skal spilles fem gange, før den fortsætter. hvis du ønsker at ændre, hvor mange gange MuseScore afspiller passagen, skal du først gå til den takt, der indeholder repetitionstegnet (gentagelsestegnet) og her ændre antallet af gentagelser (se Arbejde med takter for detaljerede oplysninger).
I programversion 0.9.4 og tidligere versioner kan du kun tilføje volter på det øverste system i et flerstemmigt nodeark, da du ellers vil opleve fejl (eng: bugs) som f.eks, at MuseScore går ned, når du opretter stemmer (se bug report), eller du kan komme ud for, at forankringspunktet flytter sig, når du genindlæser nodearket.
MuseScore har indbyggede "lyd- og afspilningsmoduler". Dette kapitel omhandler de forskellige afspilningsfunktioner og de måder, hvor på du kan tilføje lyde ud over den indbyggede klaverlyd.
MuseScore har en indbygget sequencer og synthesizer, som benyttes til at afspille dine noder.
Ved at klikke på knappen "Start eller stop afspilning" aktiverer du Afspilningstilstand. I Afspilningstilstand er flg. tastaturgenveje tilgængelige:
Tryk på for at stoppe afspilningen og forlade Afspilningstilstand.
MuseScore starter afspilning fra det sted, hvor sidste afspilning stoppede. Hvis du markerer en node, starter MuseScore i stedet afspilningen fra denne node. Værktøjslinjen har også en tilbagespolingsknap, så du hurtigt kan vende tilbage til nodearkets begyndelse for afspilning af hele værket.
Afspilningspanelet giver dig mere kontrol over afspilningen. Du kan f.eks. ændre tempo, startposition og overordnet lydstyrke. Du kan åbne afspilningspanelet fra menubjælken: Vis → Afspilnings panel.
For programversion 0.9.5 eller tidligere versioner: Hvis du ønsker at afspille med andet end klaverlyd, skal du udskifte MuseScores integrerede standard-lydbibliotek (eng: SoundFont) med et udvidet lydbibliotek via menubjælken: Rediger → Indstillinger... → Fanebladet "I/O". Se Lydbiblioteket for yderligere vejledning.
Hvis du har problemer med lyd på Ubuntu, anbefales det at opgradere til MuseScore version 0.9.5 eller en senere version. På MuseScores downloadside kan du finde flere oplysninger om, hvor og hvordan du henter de seneste udgivelser af programmet. Hvis du fortsat har problemer, er du velkommen til at benytte sitets debatfora.
MuseScore inkluderer en speciel filtype kaldet "lydbibliotek" (SoundFont), som fortæller MuseScore, hvordan programmet skal afspille de forskellige instrumetlyde. Nogle lydbiblioteker er skræddersyet til klassisk musik, andre til jazz eller pop. Nogle er store eller avancerede og optager meget af PC'ens hukommelse, mens andre igen er små "letvægtere". Den seneste version af MuseScore (p.t. version 0.9.6) indeholder et relativ lille allround lydbibliotek, "TimGM6mb.sf2".
En lydbiblioteksfil kan rumme et utal af instrumentlyde. Mange lydbiblioteker (SoundFonts) er tilgængelige på internettet. Søg efter en bibliotekstype med 128 instrumenter i formatet General MIDI (GM). Hvis du benytter et andet format, som ikke opfylder General MIDI standarden, kan andre måske ikke høre instrumenterne korrekt, når du gemmer dine værker som MIDI eller deler dine nodeark med dem..
Lydbibliotekers størrelse og kvalitet på nettet varierer meget. Størrere lydbiblioteker har ofte en bedre lyd, men kan være alt for store til at køre ordentligt på din PC. Hvis du synes, at MuseScore kører trægt efter installering af et større lydbibliotek, eller hvis din PC simpelthen ikke kan følge med under afspilning, bør du finde et mindre lydbibliotek.
Tre populære GM-lydbiblioteker af forskellig størrelse er flg,:
Da lydbiblioteksfiler er store, er de ofte komprimerede til forskellige formater som f.eks. .zip, .sfArk, and .tar.gz. Før filerne kan bruges, skal du "pakke dem ud" (dekomprimere dem).
Når du har fundet, downloadet og udpakket et SoundFont lydbibliotek, er det ikke nok bare at dobbeltklikke for at installere i MuseScore. Flyt i stedet filen til en mappe, som du selv vælger eller opretter, og åbn MuseScore og følg denne vejledning:
Fra menubjælken vælger du Vis → Synthesizer. Standardindstillingen for lydbiblioteket afhænger af, hvilket styresystem, du benytter.
Klik på folder-ikonet (Åbn) ud for adressefeltet for lydbiblioteket og søg efter dit nye lydbibliotek (.sf2-fil). Find og marker din fil i dialogboksen og klik "Åbn".
Hvis du bruger programversion 0.9.5 eller en tidligere version, vælger du Rediger → Indstillinger... → Fanebladet "I/O".
Standard lydbiblioteket i MuseScore er :/data/piano1.sf2. Erstat det med den fulde sti til din nye lydbiblioteksfil (.sf2). Klik på ikonet til højre for filadresselinjen for at finde filens placering og åbne den.
Hvis du bruger programversion 0.9.5 eller tidligere, klik OK for at bekræfte ændringerne og forlad panelet "indstillinger". Luk og åbn derefter MuseScore, så det nye lydbibliotek indlæses.
Hvis afspilningsknapperne på værktøjslinjen er grå eller helt usynlige, kan du følge denne vejledning for at få løst dit lydproblem:
hvis du installerer et lydbibliotek for første gang, bør du bruge et af de ovenfor nævnte SoundFont-lydbiblioteker.
Afspilningshastigheden/tempo kan ændres via afspilningspanelet eller tempoangivelsen på nodearket.
Bemærk, at det i programversion 0.9.3 eller tidligere versioner ikke indledningsvist er muligt at ændre tekst eller tempoangivelse fra standard tempo-dialogboksen.. Du kan dog alligevel ændre begge dele, når du har tilføjet tempo-tekst i nodearket..
Det eksisterende tempo kan ændres ved at dobbeltklikke på teksten og herved aktivere redigeringstilstand. Du kan bruge F2-knappen for at tilføje en fjerdedelsnode eller en metronomangivelse i tempo-teksten.
Antal slag pr. minut (BPM) kan ændres i en eksisterende tempotekst ved at højreklikke på teksten og vælge Tempo indstillinger...
Bemærk: Afspilning med en bestemt tempoangivelsestekst kan være langsommere eller hurtigere, end den angivede BPM-værdi, hvis tempoindstillingen i afspilningspanelet ikke er sat til 100 procent.
Mixeren giver dig mulighed for at ændre instrumentlyd og indstille lydstyrke, panorering (balance), rumklang og chorus for hver enkelt stemme (spor). Mixeren bliver synlig, hvis du via menubjælken klikker på Vis → Mixer.
Sæt flueben i Mute for at fjerne lyden for den aktuelle stemme. Du kan også sætte flueben i Solo for at fjerne lyden fra alle andre stemmer end den du har valgt som "Solo".
Tryk og hold venstre musetast nede og træk musen opad for at dreje en knap med uret. Modsat skal du trække nedad for at dreje knappen mod uret..
Lyd-rullemenuen viser alle lyde i dit aktuelle lydbibliotek (SoundFont). Denne funktion findes ikke i programversion 0.9.4 eller tidligere versioner for Windows, men er tilføjet i version 0.9.5.
Selv om du separat kan ændre instrumentlyd og navnet på eller transponering af nodesystemet, tillader programversion 0.9.6 og senere versioner dig at ændre alle disse egenskaber i én arbejdsgang:
I MuseScore kan instrumentlyde ændres undervejs i systemet. For eksempel kan alm. strygere ændres til fingerknipsede strygere (pizzicato) eller tremolo, og tilsvarende kan en trumpet ændres til en dæmpet trompet. Følgende vejledning benytter en dæmpet trompet som eksempel, men samme princip gælder for lignende lydændringer.
Nu lyder hver node efter den indskrevne "System-tekst" som en dæmpet trompet.. For igen at ændre lyden til alm. trompet, skal du følge de samme retningslinjer som ovenfor - bortset fra trin 3, hvor du kan skrive "Alm. trompet" - samt trin 6, hvor du skal vælge "normal".
Forrige kapitel omhandlede bla. tekst i forbindelse med tempoangivelser, men der er mange andre typer tekst i MuseScore: Sangtekster, akkordbetegnelser, dynamiske betegnelser, fingersætning, overskrifter samt mange flere. Alle disse teksttyper er tilgængelige fra menulinjen via Opret → Tekst.
For korte samlebetegnelser eller angivelser kan du benytte henholdsvis nodelinje- eller systemtekst. Forskellen på disse to teksttyper er, hvorvidt du ønsker at knytte teksten til et enkelt nodesystem - eller til alle systemer i nodearket (partituret).
Tekstelementer fremstår altid ud fra bestemt tekst-layout, som definerer de grundlæggende egenskaber for teksten.
Dobbeltklik på en tekst for at aktivere redigeringstilstand:
I tekst-redigeringstilstand er følgende tastaturgenveje tilgængelige:
Specialtegn og symboler:
Se også: Akkordbetegnelser, Sangtekster, Rammer, Redigeringstilstand
Akkordbetegnelser kan tilføjes ved først at markere en node og derefter trykke på Ctrl+K. Dette opretter et akkord-tekstelement for den markerede node.
Akkordbetegnelser kan redigeres som almindelig tekst. Tryk på # for at tilføje et kryds og b for at tilføje et b. Disse bogstaver vil automatisk blive ændret til de korrekte kryds- og b-tegn, når du går videre til den næste akkord.
Hvis du foretrækker akkorder i håndskrevet stil i dit nodeark, indeholder programversion 0.9.5 og senere versioner mulighed for "Jazz-skrift".
Bilag | Størrelse |
---|---|
cchords_muse.png | 11.77 kB |
cchords_nrb.png | 12.55 kB |
cchords_rb.png | 11.28 kB |
cchords_sym.png | 11 kB |
Fingersætning kan føjes til noder ved at trække et fingersætningstegn fra paletten "Fingersætning" til et nodehoved i nodearket. Når nodehovedet er markeret i forvejen, kan fingersætningstegnet tilføjes med et dobbeltklik. Fingersætning er normal tekst, som kan redigeres ligesom enhver anden tekst.
Stavelser kan forlænges med understregning:
Indtastet således: soul, _ _ _ To Esc.
Sangtekster kan redigeres som normal tekst med undtagelse af nogle få tegn. Hvis du ønsker at indsætte et mellemrum, en bindestreg eller understregning frem til en enkeltstavelse, kan du benytte flg. tastaturgenveje:
Se også: Tekstredigering, Akkordbetegnelser.
Side- eller linjeskift (nodesystem-skift) indsættes ved at trække det tilsvarende symbol fra paletten "Sideskift og afstand" til et tomt område i en takt i nodearket. Linjeskiftet sker efter den valgte takt. De grønne symboler kan ses på skærmen, men ikke nødvendigvis på udskrifter. (Bemærk: Tjek flg, indstillingsmulighed ved højreklik på symbolet: usynlig/synlig)
Afstandsmærker bruges til at øge afstanden mellem to nodesystemer. Træk-og-slip et afstandsmærke til en takt over et sted, hvor du ønsker mere vertikal afstand. Dobbeltklik på afstandsmærket og træk i håndtaget med musen for at justere afstanden.
Hvis du ønsker at justere afstand mellem systemerne i hele nodearket, skal du ændre indstillingerne for layout. Afstandsmærker er kun brugbare med henblik på lokale justeringer.
Rammer muliggør tomme steder uden for normale takter. De kan også indeholde tekst eller billeder. I MuseScore findes to slags rammer:
Marker først en takt. Fra menubjælken går du til Opret → Takter og kan nu oprette den ønskede ramme. Rammen indsættes før den markerede takt.
Marker en ramme og tryk på Del.
Dobbeltklik på en ramme for at aktivere Redigeringstilstand. Et håndtag er nu synligt, og kan benyttes til at udvide eller formindske rammestørrelsen..
Titelramme i redigeringstilstand:
Du kan benytte billeder til at illustrere dine værker eller til at indsætte symboler, som ikke findes i MuseScores paletter.
Indsæt et billede i nodearket (partituret) ved at trække og slippe en billedfil fra din PC til dit nodeark. MuseScore understøtter PNG- og JPEG-filer samt simple SVG-filer. MuseScore understøtter ikke SVG-skygger, blur-funktion, clipping eller masking. Bemærk: Indsætning af billeder med en relativ alt for stor opløsning kan forårsage, at MuseScore går ned.
Dette kapitel beskriver, hvordan du finder hjælp vedr. brug af MuseScore; Det bedste sted at søge, den bedste måde at stille et spørgsmål i debatfora samt gode tips omkring rapportering af fejl.
Før du spørger om hjælp i det danske forum og gerne også det engelske:
Når du afsender en fejlrapport eller en forespørgsel om support, så inddrag venligst så meget af følgende information som muligt:
Følgende programmer/software er kendt for ved opstart at bevirke, at MuseScore går ned :
De seneste versioner af MuseScore giver mulighed for at vende tilbage til grundindstillingerne eller "fabriksindstillingerne" -dvs. de standardindstillinger som programmet blev installeret med. Det er af og til en god funktion, hvis der er problemer med indstillingerne. Dog er det bedst først at kontakte MuseScores forum, da der måske er en udvej for dit problem, uden at du skal nulstille alt.
Advarsel: Når du vender tilbage til "fabriksindstillingerne" forsvinder alle ændringer, du har lavet i indstillinger, paletter eller vinduesindstillinger.
"C:\Programmer\MuseScore\bin\mscore.exe"
Efter få sekunder bør MuseScore nu starte, og alle indstillinger er vendt tilbage til "fabriksindstilinger".
For øvede brugere: Hovedindstillingsfilen (Ini-filen) er placeret flg. steder:
C:\Users\<USERNAME>\AppData\Roaming\MusE\MuseScore.ini
C:\Documents and Settings\USERNAME\Application Data\MusE\MuseScore.ini
De øvrige indstillinger (palette mv.) er her:
C:\Users\<USERNAME>\AppData\Local\MusE\MuseScore\
C:\Documents and Settings\USERNAME\Local Settings\Application Data\MusE\
/Applications/MuseScore.app/Contents/MacOS/mscore -F
Dette nulstiller alle MuseScores indstillinger til "fabriksindstilling" og åbner MuseScore med det samme. Du kan nu lukke terminalen og fortsætte dit arbejde i MuseScore.
For øvede brugere: Hovedindstilingsfilen (ini-filen) er placeret i ~/.config/muse.org/MuseScore.ini
.
Øvrige indstillinger (palette mv.) findes i ~/Library/Application Support/MusE/MuseScore/
mscore -F
Dette nulstiller alle MuseScores indstillinger til "fabriksindstilling"og åbner MuseScore med det samme.
For øvede brugere: MuseScores hovedindstillingsfil (ini-fil) er placeret i ~/.config/MusE/MuseScore.ini
Du kan redigere tastaturgenvejene efter eget ønske via menubjælken: Rediger → Indstillinger... → Fanebladet "I/O". Herunder finder du en oversigt over standard-tastaturgenveje.
Nodearkets (partiturets) begyndelse: Home
Nodearkets slutning: End
Næste side: Pg Dn
Forrige side: Pg Up
Næste takt: Ctrl+Højre
Forrige takt: Ctrl+Venstre
Næste node: Right
Forrige node: Left
Noden under (i en akkord eller et underliggende system): Alt+Ned
Noden over (i en akkord eller et overliggende system): Alt+Op
Øverste node i en akkord: Ctrl+Alt+Op
Nederste node i en akkord: Ctrl+Alt+Ned
Aktiver notationstilstand: N
afslut/deaktiver notationstilstand: N eller Esc
Se Nodeindskrivning for en oversigt over tastaturgenvej for hver enkelt varighed (som f.eks. en fjerdedelsnode, en ottendedelsnode osv.).
Halv varighed af forrige nodeværdi: Q
Dobbelt varighed af forrige nodeværdi: W
1. stemme: Ctrl+I, Ctrl+1
2. stemme: Ctrl+I, Ctrl+2
3. stemme: Ctrl+I, Ctrl+3
4. stemme: Ctrl+I, Ctrl+4
Tonehøjder kan defineres med et bogstav eller via et MIDI keyboard. Se Nodeindskrivning for detaljeret vejledning.
Gentag forrige node: R
Hæv tonehøjde med en oktav: Ctrl+Op
Sænk tonehøjden med en oktav: Ctrl+Ned
Hæv tonehøjde med en halvtone: Op
Sænk tonehøjde med en halvtone: Ned
Sæt et kryds for en node: (ikke implimenteret pga. af konflikt med zoom-funktionen)
Sæt et b for en node: -
Indsæt pause: Mellemrumstast
Indskriv node et bestemt interval over aktuelle node Alt+[tal] (prim, sekund, terts osv.)
Indskriv node et bestemt interval under aktuelle node Shift+[tal]
Skifte retning (nodehals, legatobue, bindebue, nodeopdeling etc): X
Spejlvend nodehoved: Shift+X
Bindebue: +
Legatobue: S
Staccato: Shift+.
Cresendo (hairpin): H
Diminuendo (decresendo): Shift+H
Forrige stavelse: Ctrl+Venstre
Næste stavelse: Ctrl+Højre
Op to forrige verselinje: Ctrl+Up
Ned to næste verselinje: Ctrl+Down
Se Sangtekster for flere tastaturgenveje
Navigationsvindue: F12 (Mac: ⌥+⌘+N)
Afspilningspanel: F11 (Mac: ⌥+⌘+P)
Palette: F9 (Mac: ⌥+⌘+K)
Mixer: F10 (Mac: ⌥+⌘+M)